Skab selv professionelle billeder til din hjemmeside.

Flotte billeder gør en stor forskel i udseendet på din hjemmeside. Professionelle produktbilleder, portrætter og iøjnefaldende billeder til din hjemmeside, hjælper dine brugere, med at stole på dig og din virksomhed. Her vil jeg give dig nogle gode tips, til at hjælpe dig med selv at lave professionelle billeder, til din hjemmeside og sociale medier.
mand med billeder

I denne vejledning vil du lære:

  • Hvor du kan finde gratis billeder til din hjemmeside eller sociale medier.
  • Hvor du kan redigere dine billeder ved hjælp af et gratis billedredigeringsprogram.
  • Hvordan du optimerer dine billeder til brug på din hjemmeside.

 


 

Vi er ikke alle professionelle fotografer, og det er heller ikke alle projekter, hvor man har råd til at ansætte én. Det bør ikke forhindre dig som hjemmeside ejer i at skabe professionelle billeder online, for at præsentere din virksomhed på den bedst mulige måde.

Men hvordan skaber du disse fantastiske billeder? Og hvordan gør du det på et budget?

Uanset om du vil oprette din egen hjemmeside, eller du har nogen, der hjælper dig med at udvikle din hjemmeside, kan du reducere omkostningerne til dit online projekt, ved at levere dine egne billeder.

Dette gælder især, hvis du bruger billeder, du selv har taget eller lovlige billeder, som du har downloadet fra gratis online ressourcer.

Gratis billedkilder

Det er klart, at én af ​​de bedste måder at fremvise din virksomhed online på, er, at tage et kamera og tage billeder af din virksomhed.

Men hvis du ikke har tid eller ordentligt fotografisk udstyr, er der mange ressourcer online, der tilbyder gratis billeder, som du kan bruge på din hjemmeside eller sociale medier profiler.

Når du bruger disse gratis online billeder, er det vigtigt at læse det med småt.

Nogle hjemmesider vil kun tilbyde gratis billeder, hvis du inkluderer synlig tilskrivning til rettighedshaveren, og selvom dette kan være helt acceptabelt på en blog eller personlig hjemmeside, kan det forekomme uprofessionelt at have disse tekster og links synlige på en virksomheds hjemmeside.

Uanset hvilken type hjemmeside du har, er det vigtigt at finde ud af, præcist hvordan du må bruge de billeder, du finder på gratis billed-hjemmesider.

Det vil være nyttigt at bruge et par minutter på at lære om de forskellige licenser, der tilbydes af Creative Commons (CC), og hvad de betyder for dig, når du ønsker at bruge et billede, der har det tilknyttet, da mange gratis billed-hjemmesider bruger CC-licenser, når de tilbyder deres tjenester.

Nedenfor er 4 af de bedste steder på internettet, hvor du kan finde 100% gratis billeder, som du kan bruge til din virksomhed online.

Unsplash – https://unsplash.com/

Unsplash bør altid være det første sted du kigger, når du søger efter billeder. Billederne her kan bruges til ethvert projekt, hvadenten det er personlige eller kommercielle.

Søgefunktionen er en kæmpe fordel og kan hjælpe dig med at indsnævre søgningen, for kun at se dem, der er relateret til netop dit emne eller de ideer og følelser, du ønsker at formidle.

Husk at søge på engelsk for at finde det perfekte billede til dit projekt! En søgning på engelsk vil nemlig give dig langt flere muligheder at vælge imellem, og øge chancen for at finde det perfekte billede.

Pexels – https://www.pexels.com/

Pexels trækker billedkilder fra flere andre online-tjenester (herunder ovennævnte Unsplash) samt brugerbilleder med samtykke fra talentfulde fotografer fra hele verden.

Min erfaring med Pexels er dog, at ikke alle billeder fra de eksterne kilder er repræsenteret, og derfor er det kun nummer to på min liste.

Billederne på Pexels er igen helt gratis til personlig og professionel brug og kan downloades i forskellige størrelser, for at gøre dit optimeringsarbejde lettere.

Negative Space – https://negativespace.co

Negative Space giver et stort udvalg af søgbare billeder, der dækker de fleste emner. Du kan endda tilmelde dig for at få gratis standardbilleder/arkivbilleder, sendt til din e-mail-indbakke en gang om ugen.

Når du bruger Negative Space er det vigtigt at være opmærksom på, at de mindre billeder øverst på hver søgeside, er reklamer for billeder fra shutterstock som ikke er gratis. Så hvis du virkelig ønsker at spare penge, skal du undgå at klikke på dem.

Burst – https://burst.shopify.com/

Burst er en billedtjeneste, der leveres af e-handelsplatformen, Shopify. Deres billeder er gratis at bruge overalt på nettet og bliver leveret af Shopify’s globale netværk af fotografer, designere mm.

Hjemmesiden for Burst er opdelt i praktiske kategorier, hvilket gør det nemt og hurtigt at finde de billeder du har brug for.

Vælge de ‘rigtige’ billeder.

Så nu har du en liste over potentielle billedkilder – nu er det tid til at finde det perfekte billede. Det mærkelige er, at det lyder meget lettere end det faktisk er!

Der er nogle få, men vigtige punkter, du virkelig skal tage i betragtning, når du vælger dine billeder:

Hvor bliver billedet brugt? Hvis det skal bruges på sociale medier, er én af ​​de bedste måder at fange folks opmærksom på, når de søger igennem deres feed, at bruge billeder i høj kontrast, der vil fremkalde en følelsesmæssig eller fysisk respons. Den respons kunne være latter (et humoristisk billede), komfort (et billede af en hyggelig pejs), sult (appetitvækkende billede af mad), nysgerrighed (en indpakket gave) og så videre. Find et billede, der skaber den relevante respons, du vil have fra iagttageren, og brug det.

Hvem er din målgruppe? Det er altid bedst at vælge et billede, der er repræsentativt for – eller vil appellere mest til – din målgruppe. For eksempel ville du ikke vælge et billede af en gammel mandlig gartner, hvis din målgruppe er unge kvinder med interesse for indretning.

Folk skaber en følelsesmæssig forbindelse til dine indlæg eller hjemmesider, når de kan relatere sig til de viste billeder, så målretning af dine billedvalg til din specifikke målgruppe, er nøglen.

Hvad er dit brands ‘billedstil’? At have en ensartet stil, når det kommer til de billeder, du deler, gør det nemt og naturligt for dine brugere og følgere at identificere din virksomhed online. Så det er vigtigt at vælge en stil og holde fast ved den.

Forestil dig som eksempel, at du har en hjemmeside, der er fokuseret på fitness. Din målgruppe er stærke, aktive mænd og kvinder i 20’erne – 40’erne. Derfor vil du gerne vælge en stil, der er ‘stærk’ – måske høj kontrast – og at der vises masser af bevægelse og aktivitet.

(En samling af billeder med samme billedstil og farveprofil)

Billedstil henviser også til de typer billeder, du sender.

For at opretholde konsistens, på tværs af dit mærke, må du ikke blande og matche fotografering med illustrationer eller billedkunst (undgå eksempelvis såkaldt “clip art”), med mindre denne mix-and-match reelt er en del af dit brand/stil.

Vælg en ensartet stil når du vælger dine billeder og hold dig til det, for at sikre et højt niveau af brand-genkendelse, blandt dine målgrupper.

Billedstørrelse og redigering

Ingen kan lide at se et billede, der er blevet udstrakt. Det ser uprofessionelt ud, det forvrider iagttagerens opfattelse, og kan føre til manglende tillid til din virksomhed og produkt.

For at undgå billeder der er udstrakte, pixelerede, for små osv, er det første du skal gøre, når du redigerer dine billeder, at vælge den rigtige billedstørrelse!

Størrelsen på dit billede (i pixels) bestemmes ofte af, hvor du vil bruge det.

Hvis det er til sociale medier, er der mange let tilgængelige vejledninger online, der holdes løbende ajour med de stadigt skiftende størrelser af profilbilleder, og dækker billeder på tværs af de forskellige sociale platforme.

Hvis det er til din hjemmeside, er det vigtigt at bemærke, hvor på siden billedet skal placeres.

Et Hero-image (det store billede, som normalt vises øverst på en hjemmeside), vil f.eks. være bedst i en størrelse, der ser godt ud på mange forskellige skærmstørrelser, fra store eksterne skærme ned til små mobilskærme.

Det bedste udgangspunkt for dit Hero-image er således at vælge et stort billede, der nemt kan “nedskaleres” uden at miste kvaliteten. Forsøg på at gøre det modsatte, at gøre et lille billede større, vil altid resultere i dårlig kvalitet, og pixelerede billeder. Så begynd stort!

Derfor er en god størrelse til et Hero-image, der passer til de fleste skærme, 1920 x 1080 pixels.

Hvis det er et WordPress “udvalgt billede”, skal du vide, hvordan billedet vises på siden, og også hvordan det vil se ud, når du deler et link, til den pågældende side.

For eksempel, kan et meget bredt eller kort billede, blive beskåret på en utiltrækkende måde, når den deles på facebook eller twitter.

Derfor er det ofte en god ide, at bruge en udvalgt billedstørrelse på WordPress, der også ser godt ud på sociale medier. Til dette kan jeg varmt anbefale Facebooks standard ‘delte linkbilledstørrelse’ på 1200 x 630 pixels.

Heldigvis ser denne 1200 x 630 pixel billedstørrelse også godt ud, når et link til din side deles på andre platforme, såsom Twitter og LinkedIn, så det betyder mindre arbejde for dig, også på længere sigt.

Redigering af dine billeder

Når det kommer til redigering af billeder til brug på internettet, er det ikke alle der har adgang til det mere detaljerede billedredigerings-software, hvor Adobe Photoshop eller Affinity Photo er noget af det bedste på markedet.

At have adgang til nogle gratis online billedredigeringsværktøjer, kan derfor være en gave, og dét at kunne redigere dine egne billeder, vil ikke kun spare dig penge, men det kan også være en fantastisk kreativ færdighed at lære.

De bedste gratis billedredigerings- programmer på internettet kan dog også have visse ulemper. For eksempel kan hjemmesiden være fyldt med reklamer, eller man skal oprette en konto, før man kan bruge dem.

På trods af disse ulemper, er det dog stadig en meget anvendelig ressource at have adgang til værktøjer, der kan hjælpe dig med at oprette fantastiske, delbare billeder til din virksomhed.

Husk at som med ethvert nyt program, vil der selvfølgelig være en indlæringskurve, når du bruger online fotoredigering. Denne indlæringskurve, afhængigt af dine tekniske færdighedsniveauer, kan nogle gange være stejl, men tiden du bruger på indlæringen kan vise sig at være givet rigtig godt ud.

Her er 3 af de bedste gratis online billedredigeringsværktøjer.

Photopea – https://www.photopea.com/

Photopea er et avanceret og gratis online billedredigeringsprogram, der både kan oprette billeder i webstandard .jpg og .png-formater, men også indlæse og gemme photoshop .psd filformater og gemme billeder i .svg (Scalable Vector Graphics) formater.

Programmet giver mulighed for at arbejde i lag, så du kan bruge dine egne filtre, tekster og kompositioner til det endelige billede, når du forstår systemet og værktøjerne.

Hvis du har tidligere erfaring i at arbejde med Photoshop eller Affinity, er Photopea det rigtige gratis program for dig.

Pixlr – https://pixlr.com/editor/

Pixlr ligner Photopea, men understøtter ikke lige så mange filformater. Men da du stadig kan eksportere billeder i standard .jpg og .png, er det perfekt til brug for hjemmesider og sociale medier.

Igen, med pixlr har man evnen til at arbejde med lag, så det giver mulighed for at tilføje tekst og andre elementer til dit endelige billede, så du kan oprette noget unikt for din virksomhed.

Kendskab til billedredigeringsprogrammer vil helt sikkert også hjælpe dig med Pixlr, men der er også flere gode, enkle vejledninger på internettet, der kan hjælpe dig med at komme i gang hurtigt

Canva – https://www.canva.com/

Canva giver ikke kun standard billedstørrelser til ting som Instagram-indlæg, facebook-opdateringer eller hjemmeside Hero-billeder, det har også et stort udvalg af gratis skabeloner (og andre som kan købes), som du kan bruge som en del af din online-tilstedeværelse.

Det betyder, at du kun skal tilføje dit valgte billede, redigere teksterne og hente filen! Man behøver dermed ikke selv arbejde med at skabe et professionelt udseende layout, da den del allerede er gjort for dig.

Den eneste ulempe ved canva er, at man ikke kan styre filstørrelsen, af ​​det endelige billede, der er downloadet. Det betyder, at selvom billederne på canva kan være perfekte til brug på sociale medier, skal de ofte “reduceres” med et andet værktøj, før de bliver brugt på din aktuelle hjemmeside.

Hvorfor?

Det hele har at gøre med billedoptimering til web-hastighed! Læs mere nedenfor …

Er du klar til en uforpligtende dialog om, hvordan du kan får en effektiv hjemmeside?

Acceptér betingelserne

 

Optimering af billeder til hjemmesiden

For at hjælpe dig med at forstå, hvorfor optimering af dine billeder er et must, tænk på din hjemmeside som en indkøbspose. Din pose kan indeholde mange ting, men hvis du lægger for meget i posen, begynder den at blive svær at bære, og vil begynde at bremse dig ned.

Selvfølgelig indeholder din hjemmeside ikke ‘ting’. Den indeholder data, og hvert enkelt element af indhold, du tilføjer til din hjemmeside, består af data – det være sig tekster, videoer, billeder, links, koder, scripts osv.

Når en enhed indlæser din hjemmeside, vil siden blive indlæst hurtigere, jo færre data den skal “bære” – og ligeledes, jo gladere vil brugeren, der forsøger at indlæse den være!

Derfor er det vigtigt, at du finder balancegangen imellem at holde filstørrelserne på de billeder, du uploader til en hjemmeside, så små som muligt, samtidig med at du opretholder en professionel kvalitet.

For at gøre det, når du bruger et billedredigeringsprogram som Photoshop, Photopea eller Pixlr, skal du sætte billedkvaliteten til omkring 60%, når du gemmer billedet, og opløsningen til 72ppi (pixels per inch).

I de fleste tilfælde vil dette resultere i et billede, der er mindre i filstørrelse (ikke pixelstørrelse), men stadig ser godt ud – det vil sige et billede, der ikke er pixeleret eller sløret.

Hvis du bruger et billedredigeringsprogram som Canva – der ikke giver dig mulighed for at indstille billedkvaliteten når du gemmer – kan du bruge et værktøj som TinyPNG for at reducere filstørrelsen for dig.

Bare upload dit billede til tinyPNG, og det vil komprimere filstørrelsen, hvilket gør det mere hjemmeside venligt.

Konklusion

Med denne viden er du nu godt på vej, til hurtigt at kunne lave flotte, gratis billeder til internettet. Bare husk disse grundlæggende tips:

  • Hold dine billeder ensartede efter dit brands stil og emner,
  • Vælg den rigtige billedstørrelse ift. hvor den skal bruges, og
  • Optimer billedfil-størrelsen til brug på internettet.

Som eksempelvis virksomhedsejer vil der dog, naturligvis være situationer, hvor du ikke tid til at gøre det hele selv, og det er her folk som jeg kommer ind!

Kontakt mig for et gratis, uforpligtende tilbud, hvis du har brug for professionelt og hurtigt billedredigeringsarbejde. Med mig kan du være sikker på, at de billeder, der repræsenterer din virksomhed online, vil være af høj kvalitet, og til en fornuftig pris.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest

Læs mere